Takkekort til konfirmation – 5 søde og sjove tekster
Har du netop holdt en konfirmation og vil du rigtig gerne få sendt nogle søde og sjove takkekort afsted til dine gæster? Nogle gange kan det være en smule svært lige at få formuleret dine takkekort ordentligt. For hvad skal der egentlig lige stå i dem?
Derfor har vi her samlet nogle gode tips til, hvordan du skriver dine takkekort og 5 eksempler på, hvordan dit takkekort kan skrives. Læs med her hvis du har brug for lidt hjælp til dine egne takkekort.
Hvad siger du tak for?
Allerførst er det en god ide lige at blive klar over, hvad det er du egentlig gerne vil takke din gæst for.
Vil du gerne takke din gæst for at komme til festen? Eller er det deres gave du gerne vil takke dem mange gange for? Er det måske begge dele? Vil du gerne inkludere en lille hilsen og sige, at du glæder dig til at se dem igen?
Når du først ved hvad det er du siger tak for, så bliver takkekortet en del nemmere at skrive.
Tak gæsterne for at komme
Den helt klassiske ting, man altid bør takke folk for, er selvfølgelig, at de overhovedet kom til festen.
Hvis du gerne vil takke dine gæster for at komme, så kan du jo skrive noget i retning af;
”Mange tak for at du/I dukkede op til min fest. Den glædede mig rigtig meget at se dig/jer. Du/I var 100 procent med til at gøre min fest en hel del sjovere og jeg er meget taknemmelig for at tog tid til at komme til den. Håber vi ses igen snart!”
Du kan selvfølgelig vælge at tilføje noget ord om, hvad det egentlig var de lavede til festen, der gjorde den så sjov. Lavede de nogle gode lege eller holdt de en god tale?
Tak for gaven
En anden god ting at takke dine gæster for er den gave de gav dig. Du kan skrive noget i retningen af;
”Mange gange tak for jeres dejlige gave! Jeg satte virkelig pris på den. Det er netop noget som jeg altid har ønsket mig og det er rart endelig at have det. Mange gange tak igen. På gensyn til næste gang!”
Når du sender et takkekort for en gave, så er det en god ide også lige at nævne gaven og at sige, hvorfor det er at lige netop den gave gør dig så glad. For at kunne dette er det en god ide til selve gave-oppakningen under festen at have en lille notesbog, hvori du skriver præcis hvad det er folk har givet. Det gør dit arbejde med at sende takkekort ud senere en del nemmere.
Tak dem for begge dele
Derudover kan du også takke dem både for at komme og den dejlige gave de gav. Du kan dermed lave en sød kombination af de begge to foroven;
”Jeg er super glad for at du kom til min fest og din tilstedeværelse gjorde helt klart festen en del bedre, end hvad den ville have været uden dig. Og også mange gange tak for din gave. Det er noget jeg virkelig sætter pris på og jeg vil med garanti kunne bruge den lang tid fremover”.
Nævn næste gang i skal ses
For at gøre dit takkekort endnu mere personligt så er det også en god ide lige at nævne næste gang i har planlagt at ses og du glæder dig helt vildt til det sker. Hvis du for eksempel har planlagt at se din onkel igen til jul, kan du skrive noget som følgende;
”Hej Onkel! Tusind tak for at komme til min fest. Det er altid så dejligt at se dig og jeg glæder mig rigtig meget til vi ses igen til jul. De kærligste hilsener”.
Spørg til dem
Endnu en måde at gøre dit takkekort rigtig personligt er hvis du spørger ind til dem. Måske du ved at din kusine er nervøs for deres kommende bachelor og så kan du jo passende skrive en lille opfordring til hende i dit kort.
”Hej kære kusine. Mange gange tak for at komme til min konfirmation og den dejlige pakke du gav. Jeg håber at du klarer dig rigtig godt til din kommende bachelor. Jeg ved at du er nervøs, men det behøver du slet ikke at være. Du skal nok klare den! Venlig hilsen…”