I starten af teeneageårene kommer mange til at stå overfor valget om, hvorvidt man skal konfirmeret eller ej. I Danmark er der hvert år 50.000 nye danske unge, som får lov at gå over i de voksnes række. Det er en stor ting at blive konfirmeret, og der medfølger som regel et væld af gaver, oplevelser og en fest, som man vil huske tilbage på som et stærkt og godt minde resten af ens liv. Som sagt er det en stor beslutning, og mange vælger en nonfirmation frem for en konfirmation, da de ikke føler at de kan stå inde for eller tror på de kristne værdier og fortællinger. Man skal dog ikke tage nogle forhastede bestlutninger og selvom mange unge idag ikke nødvendigvis tror på gud så vælger de stadig at blive konfirmeret, da man på den måde stadig indgår i det kristne fællesskab, og stadig viser, at man går ind for de kristne værdier.
Hvorfor bliver man konfirmeret?
Konfirmationen er egentlig en bekræftelse på, at man stadig tror på gud, og stadig vil lade ham følge en gennem livet. Det er iøvrigt deraf navnet konfirmation kommer: “bekræftelse”. Når man døbes skabes et bånd til gud, og igennem dåben lover gud at hjælpe og passe på barnet gennem dennes barndom. Af gode grunde kan babyen ikke selv træffe dette valg, så derfor er konfirmationen en bekræftelse fra konfirmandens side om, at denne stadig vil lade gud velsigne sig i voksenlivet. Dette lyder måske meget højtidligt og pladderagtigt, men man skal i nutidens Danmark ikke ligge så meget i det. At blive konfirmeret er i dag ligeså meget en bekræftelse af, at man værdsætter de kristne værdier.