Konfirmationskjoler: Bryd med traditionen og find din egen stil

by admin

Konfirmationstiden er noget af det mest spændende – der er nyt tøj, en stor fest og en sjov Blå Mandag at se frem til. Butikkerne bugner af fine hvide kjoler med masser af tyl, flotte snører og elegante blonder. Jagten på den perfekte konfirmationskjole er noget af det vigtigste, men det kan også vise sig at være noget af det sværeste.

Måske synes du, at de mange hvide kjoler alle sammen ligner hinanden og derfor ikke er noget særligt, men der er en nem løsning, hvis du vil noget helt andet. Du kan prøve at kigge ud over de klassiske hvide konfirmationskjoler og finde din helt egen konfirmationsstil. Der findes masser af fine kjoler, som du kan bruge på den store dag, og som samtidig skiller sig ud fra alle de andre.

Udforsk de mange styles og find den rigtige for dig

Første skridt er ganske enkelt at gå på opdagelse på nettet, så du kan se, hvor mange forskellige styles der er. Der er ingen, der siger, at du ikke sagtens kan skille dig ud i en hvid kjole. Der er masser af specielle hvide kjoler, der ikke ligner dem, du normalt ser til konfirmationer. Hvis du vil skille dig endnu mere ud, kan du for eksempel kigge på de mange flotte farvede kjoler hos Lykke by Lykke. Der er et stort udvalg af korte og lange kjoler, søde mønstre og masser af farver, der passer perfekt til konfirmationens forårsvejr.

Lange, flagrende maxikjoler

Gennem flere sæsoner har maxikjoler været et stort hit, og det gælder stadig. De flagrende kjoler er perfekte til den specielle dag, hvor du skal føle dig fin og elegant. Maxikjoler er enten helt gulvlange eller har et snit over anklerne, og de er lige fine med stropper, korte ærmer og lange ærmer.

Og noget af det bedste ved maxikjolen er, at du sagtens kan bruge den til andre fester resten af året også. Og så er den god at style med alle slags sko – for eksempel et par hvide sneakers eller nogle højhælede sandaler.

Korte, fine sommerkjoler

Korte sommerkjoler er et hit. Butikkerne bugner af slå-om-kjoler, flæsekjoler og søde skjortekjoler. Der er altså masser af styles at vælge imellem, så du kan finde den perfekte model til din dag. Farverige og mønstrede sommerkjoler er det perfekte valg til en anderledes konfirmationskjole, og så kan de jo bruges til alle sommerens hyggelige komsammener, grillfester og udflugter bagefter. Korte kjoler er især flotte med kridhvide, chunky sneakers, men ligesom med maxikjolerne er de flotte med alle slags pæne sko, så du kan skabe dit helt eget perfekte konfirmationsoutfit.

Ikke kjoletypen? Prøv en buksedragt

Når du alligevel er i gang med at bryde traditionen med en hvid konfirmationskjole, kan du gå hele vejen og slet ikke vælge en kjole. Der er mange, der ikke er til kjoler, og hvis du normalt ikke går i kjole, behøver du heller ikke gøre det på din konfirmationsdag. Modescenen bugner heldigvis af blandt andet buksedragter, der er er elegante og moderne på samme tid. Find en buksedragt i friske forårsfarver og mønstre, så du bliver konfirmationsklar med noget helt andet end en klassisk konfirmationskjole.

You may also like

Leave a Comment